Pireuslejonet

Grekland: Pireus


hakun uft ir ulfuks min tuar fraku i hafn ese ir min ioku runar at han (til) fiabutar (nu) anuoskab (b)iu m(arker) ufr krk [u]is uar till knarra frama [hari]a umkil auan f(i)aran
asmutr hiu runar isar air ask(autr su)mar til fulnaar luko a uikroins lante o uftir sakar lonko ran er o a urna li ufr ufr uf sakar auan f(i)aran
trekiar (r)istu : runar : auk kal hiu

Efter Haakon (d.e. til Minde om Haakon) hug Ulvungs mnd Runer, da de hrte om hans Dd i denne Havn. Til Pengebod for ham (eg. efter ham) maatte nu overmaade mange af Grkernes Folk lide Trldom. Med Hder blev der hrjet, saa Knarrer (d.e. Handelsskibe) blev tagne. Holmkel vandt der rigt Bytte.
Asmund hug disse Runer og tillige Asgaut nogle. Til fulde maatte man i Landet betale for ham, som blodig faldt i Kampen, om end det var lnge efter den fiendtlige Daad; thi Krigerflokken eier dog rvet Gods i Overmaal som Bod for den overmaalstore Brde. Sakar vand der rigt Bytte.
Drenge (d.e. kjkke Mnd) ridsede Runerne, ogsaa Karl hug.


Bilden visar Historiska museets gipsavgjutning av marmorlejonet frn Atens hamnstad Pireus, som senare frts till Venedig. Runorna r ytterst svrlsta, och texten har tolkats p vitt skilda stt, se de andra sidorna om Pireuslejonet. Denna tolking r Sophus Bugges (efter Erik Brate, Pireus-lejonets runinskrift, Antikvarisk tidskrift fr Sverige 20:3, 1914).

Foto © Christer Hamp 2003-04-06

Tillbaka till listan